
Ét telefonopkald er nok...
Lund & Sørensen A/S leverer bl.a. el-opvarmning til industrien. Vi er ikke de største og sikkert ikke altid de billigste, men til gengæld er vi blandt de mest erfarne, du kan rådføre dig med. Lund & Sørensen A/S er med overalt hvor der anvendes el-varme, temperaturfølere eller styringsautomatik. Vi har en solid og omfattende viden om dets anvendelse, og er af den klare opfattelse, at kvalitet er vigtigere end prisen når vi udvælger vores produkter og leverandører.
Vi har gjort det til vores speciale at udvikle individuelle totalløsninger, hvor vi sammensætter og tilpasser de bedste komponenter til den enkelte opgave. Vi tager hånd om dit projekt fra a til z. Du skal med andre ord ikke indkøbe, varmelegemet, temperaturfølere, og styringsautomatikken hos tre forskellige leverandører – og håbe på, at de fungerer, når de bliver sat sammen. Du kan nøjes med at ringe ét sted. Og samtidig være sikker på, at du får den rigtige løsning til netop dine krav og behov.
Lettere kan det ikke være…
Vi vil ikke sælge hvad som helst...
Forholdet til vores leverandører er kendetegnet af kontinuitet og gensidigt samarbejde – til gavn for kunderne. Vi stiller store og strenge krav til leverandørerne, som alle er kritisk udvalgt, og som naturligvis lever op til ISO 9000 standard. Til gengæld ved de, at vi ikke skifter samarbejdspartner, blot fordi vi får et billigere tilbud fra en konkurrent.
Vi lægger vægt på at tilbyde den mest økonomiske løsning, men vi ønsker ikke at gå på kompromis med kvaliteten, derfor sælger vi ikke hvad som helst. Vi får vores produkter og komponenter fra leverandører som vi i mange tilfælde har samarbejdet med i mange år. Leverandører som vi kender og har tillid til, og som altid leverer optimale produkter til os.
Den tillid videregiver vi til vore kunder…
Du får din egen medarbejder...
Som kunde hos Lund & Sørensen A/S bliver du tilknyttet en fast kontaktperson med særlig indsigt i dit arbejdsområde. Vore medarbejdere er faguddannede inden for en række forskellige brancher, før de har specialiseret sig. Vi trækker på en bred, faglig kompetence og sørger for løbende videreuddannelse af vores medarbejdere.
Det sikrer, at vi altid kan sammensætte det team, der giver dig den mest kompetente sparring og rådgivning. Dette gælder også efter, at opgaven er løst, for vi betragter det som vores naturlige ansvar, at du får al den hjælp og vejledning, du har brug for. Den holdning, ved vi nemlig, betaler sig – både for os og for vore kunder.
Vi har tradition for stabile og langvarige kunderelationer…